Det græske teater og Italiens rige kulturelle bidrag til scenekunsten har været med til at forme moderne vestlig teaterkunst. I dag findes der rige muligheder for at finde teaterformer, der passer i ens smag. Der findes undergrundsteaterstykker, hvor scenens grænser ophæves, og der eksperimenteres med rollerne, både på scenen, men også om publikums rolle.
Det klassiske teater blomstrer i disse år, og flere mennesker flokkes omkring de gamle stykker, men der er stadig især én form underholdning, som skaber køer ved billetlugen: Musicals. Med store forfattere og komponister indenfor musicalbranchen er der de seneste 50 år skabt nogle helt store teaterstykker, hvoraf nogle aldrig er blevet taget af programmet igen. I New York og London findes sågar hele byområder alene dedikeret til teatre med det formål at spille musicals. Musicalen som genre opstod på Broadway i New York. Musicalen Hair havde premiere på et lille teater, og siden udvikledes både scenen men også indholdet i genren.
En musical er en blanding af musik og skuespil, hvor deltagerne synger sange, der er med til at udtrykke historien i det pågældende teaterstykke. Musicals er sågar blevet så populære, at de er blevet lavet til film. Af de helt store musicals kan nævnes Phantom of the Opera, Mamma Mia og Les Miserables. Selvom musicals er opkaldt efter deres helt store element, er der også en hel del dans i dem. I de tidlige musicals var der megen dialog, som man vil forvente i et normalt teaterstykke, men i dag har dette element fået en meget mindre plads til fordel for musik og sang, som ofte bevæger sig ud over scenekanten og bliver til egentlige radiohits uden for genren. Den første helt igennem komponerede musical, hvor der ikke var nogen dialog, var Andrew Lloyd Webbers Jesus Christ Superstar, og den banede vejen for andre musicals helt uden replikker.