Fundamentet for europæisk idéhistorie blev lagt helt tilbage i det gamle Grækenland. En tid som vi ofte ser på i forhold til demokrati og filosofi. Alene ordene “demokrati” og “filosofi” har oldgræsk oprindelse, hvor det ene betyder “folkestyre” og det andet “kærlighed til visdom”. Grækenland har produceret matematiske genier som Pythagoras og Archimedes. Men der hører mere til det gamle Grækenland end Aristoteles og Platon. Grækenland er nemlig også vuggen for det moderne europæiske teater og scenekunst.
Der blev skrevet mange teaterstykker i antikkens Grækenland, og nogle har overlevet helt frem til i dag. Der er dog også en hel del, der er gået tabt gennem historien, og måske opdager vi stadig nye gennem arkæologiske udgravninger. Der findes mange kendte teaterstykker; komedier og tragedier. Fælles for dem alle er, at de har haft stor betydning for folket i Antikken. Dengang var teaterstykker nemlig ikke forbeholdt eliten men var tværtimod underholdning for alle. Tanken bag det græske teater er helt grundlæggende at opdrage og behage folket. Gennem komediernes lette tilgang til tilværelsen kunne forskellige problematikker grines af i folkeligt lag. Også tragedierne havde et helt bestemt formål ifølge det gamle græske teater: at rense ud i sjælen. Tankegangen i en tragedie var, at folk skulle føle protagonistens lidelser, og ved hjælp af dennes løsning af sine problemer ville beskueren opleve karthasis, som betyder renselse på oldgræsk.
Det græske teater var umådeligt populært, og det er en ting vi også kan konstatere i dag, da vi blot kan se på, hvor udbredte amfiteatre er rundt omkring i Middelhavet. De gamle teaterscener, som i nogle tilfælde stadig står den dag i dag, flere tusinde år senere, er det tydeligste tegn på vigtigheden af scenekunst og teater i det antikke Grækenland. Denne kulturelle tradition blev sidenhen overtaget af Romerriget, som lånte meget fra den græske historie og forstod vigtigheden af teater til folket.