Der er en ting, som har fået øget fokus de senere år og det er hjemmet. I dag kan vi få måltidskasser direkte til døren, og vi kan få film og TV-serier on-demand. Men hvor stiller det teaterbranchen, hvis flere og flere mennesker ønsker at opleve underholdningen hjemmefra?
Hele fundamentet i teaterbranchen er, at publikum deltager i selve opsætningen af hver enkelt optræden. Det er svært at forestille sig, at der skulle være en anden måde at sætte denne formel op. Men det er på dette område, at teaterbranchen må sætte sig sammen og spørge sig selv, om de vil prøve at modarbejde denne udvikling, eller om de vil tage del i den og rent faktisk få flere til at gå fysisk i teateret.
En mulighed, som teateret har, er at filme opsætningerne, hvor publikum er tilstede, og sælge denne “film” til TV-stationer og online udbydere. Det kan måske dreje sig om at tilbyde uddrag til publikum, så der kan skabes en forsmag på, hvad et fremtidigt publikum kan opleve i teateret.
Et eksempel på et teaterstykke, som rent faktisk er blevet båndet, og det endda for mange år siden, er “90 års fødselsdagen”. Denne korte sketch er blevet udødeliggjort og kendes i dag i Europa som en klassiker til jul og nytår. Den originale sketch er skrevet til 1920ernes teaterscene i Storbritannien, men blev optaget på film i 1960’erne i Tyskland. Sketchen foregår foran et live publikum og er optaget over flere gange. I nogle produktioner kan man høre én specifik kvinde grine, og netop dette helt uventede element er noget, som bliver lyttet efter gang på gang, når vi sætter os ned nytårsaften for at se klassikeren igen.
En ting er sikker: teaterbranchen er nødt til at gribe muligheden, som dagens mediebillede giver dem til at forny og fremtidssikre en branche, som nok har været til længe før de tekniske vidundere, men som kun kan overleve ved at integrere og bidrage.